| Links:
redigeret d. 27. apr. 2003 |
|
Reserver sommerhuset
eller ring Tlf.:39203125 |
|||
| Yderligere information: |
|
Klik på billedet for at se det større.
|
|||
|
Sejerø ligger i Sejerøbugten- cirka en times sejlads med færgen fra Havnsø. Sejerø hører til de steder i Danmark, der har flest solskinstimer og mindst nedbør. Øen er lavtliggende med en række isolerede, høje bakker, hvor den højeste - Kongshøj - hæver sig 30 meter over vandet. Øen er 11 km på den lange led og 2 km bred. Sejerø er flere gange større end Nekselø og har i modsætning til Nekselø anlagte veje, der gør, at den besøgende kan komme omkring på øen med bil eller cykel. Sejerø Kirke er fra 1250-1300 tallet, brydningstiden
mellem romansk og gotisk byggestil. Kalkmalerier fra 1558. Renæssance
altertavle fra 1659, Danmarks næstældste kirkeskib, er en model af Chr.
IV's orlogsskib "Trefoldigheden". Ved Gniben (øens Nordlige ende) står fyret som øens vartegn. Fyrmesterens gamle bolig ved fyret er smukt restaureret. Sejerø er rig på spændende og sjældne naturoplevelser, og
der er mange gode udflugtsmål for vandreturen. På en god dag kan man fra
et af Sejerøs mange udsigtspunkter skimte Jylland. Det 150 årige, gule
fyrtårn på øens nordlige spids står som et vartegn for øen. Sejerø blev skabt i istiden, da isen trak sig tilbage og
efterlod to stejle morænebakker på langs ad øen. Fund af køkkenmøddinger
og utallige flinteredskaber fortæller, at Sejerø var beboet i oldtiden.
Otte fredede gravhøje ligger endnu tilbage. Stenalderbønderne kom til for
ca..5.000 år siden. De ryddede skovene for at opdyrke jorden. Broncealderen har også sat sine aftryk, idet der rundt omkring er flere
gravhøje. Nordvest for Sejerby findes en bautasten og på den sydøstlige
spids findes en langdysse. Det smukke gadekær i Sejerby er tidligere
tingsted. Stenene er fjernet, men genforeningsstenen i Præstegården er én
af disse sten.
|
|||||